Vandløb, oversvømmelser og erstatning

Den fremtidige udvikling byder på to væsentlige problemstillinger i forbindelse med oversvømmelser:

1. Ændringer i nedbørsmønsteret.
2. Flere befæstede arealer.

Ændringer i nedbøren
Prognoser om fremtidige klimaforhold indikerer, at der fremover vil være større samlede nedbørsmængder og kraftigere regnskyl i sommerperioden. Det bidrager til, at vandløbenes nuværende afvandingsevne slet ikke vil være tilstrækkelig. Konsekvensen er at antallet og omfanget af oversvømmelser vil stige voldsomt.

Flere befæstede arealer
Andelen af befæstede arealer er steget gennem tiden. Befæstningen har den effekt, at vandet herfra hurtigere når ud i vandløbene enten via regnvandssystemet eller ved direkte udløb. Vandløbenes kapacitet til at modtage vandet overstiges oftere og med hyppigere oversvømmelser til følge.

Klimaforandringernes effekt erkendes allerede i dag på spildevandsområdet, hvor der tages højde for de øgede vandmængder ved en større dimensionering af nye ledninger. Derfor kommer vandet hurtigere fra de befæstede arealer og renseanlæggene ud i vandløbene. Mulige løsninger på de problemer, der følger med ændringerne i nedbørsmønster og flere befæstede arealer kan være:

  • Ændring af det eksisterende regulativ: vandføringsevnen forbedres ved at gøre vandløbet dybere eller bredere. Løsningen kræver en reguleringssag og efterfølgende revision af regulativet. En sådan generel ændring skal gennemføres af vandløbsmyndigheden (kommunen). Ændringen har konsekvenser for vandløbets økologiske tilstand, der forringes markant. Det strider mod vandløbslovens formålsparagraf og vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand at forringe vandløbets økologiske tilstand.
  • Etablering af forsinkelsesbassiner. Bassinerne skal have tilstrækkelig kapacitet til at sikre, at vandløbene ikke overbelastes i ekstreme vejrsituationer med regnvand fra befæstede arealer.
  • Begrænsning af overløb fra rensningsanlæg.
  • Etablering af flere regnvandsfaskiner hos private husejere.

Kontakt og yderligere information
Landboforeningen Gefion, Erhvervspolitisk afdeling
Tlf. 5786 5000
E-mail: politik@gefion.dk
Kontaktperson: Erik Hansen Blegmand

Yderlige information på www.gefion.dk under Erhvervspolitik ”Det mener vi” og under ”Fakta om”:

  • Vandløb
  • Vandløb og krav om dyrkningsfrie bræmmer

Gefion - Fulbyvej 15 - 4180 Sorø - Tlf: 5786 5000 - Fax: 5786 5001 - Email:   - Se EAN-nr. og CVR-nr.