Gefion > ERHVERVSPOLITIK > Det mener vi > Urimelig sammenkobling af randzoner efterafgrøder og..
Borup den 10. marts 2008Urimelig sammenkobling af randzonebrak, efterafgrøder og ekstra kvælstof
Regeringsbeslutningen fra d. 28. februar betyder, at randzonebrak langs målsatte søer og vandløb giver mulighed for få øget bedriftens kvælstofkvote, mod samtidig at udlægge et større areal med efterafgrøder. Efter min opfattelse er det både urimeligt og uhensigtsmæssigt, at gøre randzonebrak til nøglen til mere kvælstof. Det er der ikke faglig eller miljømæssige belæg for.
RandzonebrakLad mig slå fast med det samme, at jeg er stor tilhænger af randzonebrak. Det har stor miljømæssig effekt. Derfor er det også forståeligt, at man gerne vil øge det økonomiske incitament til at fastholde og udvide omfanget af randzonebrak. Det skulle være gjort målrettet ved at hæve MVJ-tilskuddet fra den nuværende symbolske betaling til en betydende. Financieringen kunne komme fra den stadig voksende kasse af landdistriktsmidler.
Der er dog grund til at understrege, at Vandmiljøplan III’s målsætning om 50.000 ha randzonebrak ikke er opnåeligt. Selvom der blev udlagt 20 m randzonebrak langs alle de målsatte søer og vandløb ville man ikke kunne nå op på 50.000 ha. Denne faktuelle fejl i Vandmiljøplan III må man også have gjort op med. Landbruget skal ikke bedømmes på mål, der ikke kan opnås.
Ekstra kvælstof og efterafgrøderDerimod er jeg bestemt ikke begejstret for, at randzonebrak med denne beslutning er gjort til nøglen til ekstra kvælstof til bedriften. Dels er der hverken er en faglig eller logisk begrundelse for denne kobling. Dels tilkommer muligheden for øget kvælstofkvote nu kun bedrifter, der har mulighed for at anlægge randzonebrak.
Som udgangspunkt hilser jeg det meget velkommen, at man nu har fået åbnet op for mulighederne for at opnå en øget kvælstofkvote mod, at bedriften samtidig forpligter sig til foranstaltninger, som neutralisere miljøeffekten af en øget kvote. Det er i daglig tale kaldes ”noget for noget” princippet. Det er meget glædeligt og et skridt i den helt rigtige retning.
Derfor havde det også været betydelig bedre, hvis man havde introduceret et generelt gældende princip om ”øget kvælstofkvote for eftergrøder” – så denne mulighed ikke kun blev forbeholdt bedrifter med randzoner! Et sådan princip ville der også være et element af faglig fornuft i.
Det mit håb, at der er politisk vilje og mod til at erkende dette og få ændret den nuværende beslutning til ikke kun at være for de få, men til at gælde alle. Det vil ikke efterlade nogen tabere – hellere ikke miljøet. Torben HansenFormand for Gefion Indlægget blev bragt i LandbrugsAvisen den 14. marts 2008.