Erhvervspolitik 

Gefion arbejder for at forbedre det moderne landbrugs produktionsvilkår, økonomiske rammer og skabe mulighed for udvikling. Det moderne landbrug er mangfoldigt – konventionelt, økologisk, producent af energi, natur og fødevarer.

Vi varetager dine interesser
Gefion arbejder aktivt og løbende for at varetage medlemmernes interesser og medvirker til at sikre landbrugserhvervet de bedste lokale vilkår.

Vi varetager medlemmernes interesser over for politikere og embedsmænd i kommunerne, hvor vi bidrager med holdninger og indspil til de forhold, der vedrører landbruget – fx husdyrgodkendelser, natur, miljø og klima.

Som noget helt enestående i landbruget har Gefion en erhvervspolitisk afdeling, der sammen med Gefions bestyrelse arbejder for at varetage dine interesser over for myndigheder og lokale organisationer. Kun gennem vedvarende dialog med politikerne og ved at konfrontere dem med landbrugets vilkår tror vi på, at vi kan ændre erhvervets forhold.

Læs mere om medlemskabet her.

Foreningen er dit talerør over for politikere, meningsdannere, medier og forbrugere
I Gefion er der et tæt samarbejde mellem vores faglige rådgivning og erhvervspolitisk afdeling. Derfor kan vi i den politiske del af foreningen løfte problemerne i forhold til fx myndigheder og lægge pres på kommunerne eller bringe principielle sager videre til hovedorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Vi giver løbende kommunerne indspil med vores holdninger til den aktuelle dagsorden – uanset om det er høringssvar, artikler i regionale aviser eller ved møder med embedsmænd og politikere.

Interessevaretagelsen er koncentreret om forhold, som foreningen direkte kan påvirke og som har store konsekvenser for en stor gruppe medlemmer.

Brug erhvervspolitisk afdeling
Som medlem af Gefion kan du kontakte Gefion Erhvervspolitik hvis tiltag fra myndigheder eller organisationer har direkte konsekvenser for din og dine kollegaers produktion.

Eller hvis der opstår situationer, hvor dialogen med kommunerne intensiveres, fx ved forslag om skovrejsning, etablering af stisystemer og lignende.

Der vil være forhold, som ikke kan løses af foreningen, men som må overgår til egentlig sagsbehandling i rådgivningen. Det afgøres i det enkelte tilfælde, og medlemmer vil herefter blive henvist til en konsulent, der kan tage sagen.

Nyt fra Erhverspolitik
Folketingsvalget har fyldt det meste af 2011. Politikerne har haft deres fokus her, og det har sat en effektiv bremser for lovgivningsarbejdet. Alligevel har 2011 budt på vigtige debatter og politiske tiltag for landbruget, ligesom 2012 bliver et politisk spændende år for landbruget.
05-01-2012
Folketingsvalget har fyldt det meste af 2011. Politikerne har haft deres fokus her, og det har sat en effektiv bremser for lovgivningsarbejdet. Alligevel har 2011 budt på vigtige de-batter og politiske tiltag for landbruget
05-01-2012
De endelige vandplaner blev vedtaget d. 22. december og er nu blevet offentliggjort af Naturstyrelsen.
05-01-2012
Nytårsudtalelse fra Torben Hansen, formand for Landboforeningen Gefion
01-01-2012
Der er foretaget ændringer i udkastet til vandplaner. Derfor sender Naturstyrelsen nu ændringer i udkast til vandplanerne i en kort supplerende høring. Vær opmærksom på, at der er kommet nye vandløb til i planerne. Så det er meget vigtigt, at ALLE landmænd går ind og kigger på kortene på Naturstyrelsens hjemmeside og får meldt ind, hvis der er sket ændringer, der berører jer – Indsend høringssvar hvis I er berørt af planerne.
09-12-2011

Gefion - Fulbyvej 15 - 4180 Sorø - Tlf: 5786 5000 - Fax: 5786 5001 - Email:   - Se EAN-nr. og CVR-nr.