Sommerventilation i kostaldene 

Af bygningskonsulent Niels Mellerup, Gefion Byggerådgivning, medl. af DLBR Kvægstalde

Nu nærmer tiden sig, hvor varme igen kan begynde at blive et problem i kostaldene. Noget af det, der er muligt ved de flest stalde, er at få lavet en optimal ventilation. Det vigtigste er at få udskiftet luften i stalden, dernæst kan mekaniske løsninger bruges til at reducere temperaturen i stalden, eller forøge luftflowet over dyrene. Mange kostalde, som blev bygget for 10-15 år siden, er lavet med en meget lille ventilationsåbning i siderne og til dels også i kippen – det kan afhjælpe varmestress-symptomerne at få forbedret ventilationen.

Ventilationen skal tilpasses

Med den stigende mælkeydelse stiger køernes varmeproduktion også, hvilket debatten om varmestress også har berørt. Derfor kan ventilationsåbningerne, i ældre naturligt ventilerede stalde, godt være underdimensioneret i forhold til de nuværende behov. Det kan kontrolleres ved en beregning, men oftest er luften lidt ”tyk” i stalde, hvor ventilationen ikke er optimal. Ved beregning af ventilationsarealet i en bygning anvendes varmeproducerende enheder (vpe, 1 vpe = 1.000Watt). Dyrenes varmeproduktion afhænger af deres størrelse og produktion, -tabel 1 viser produktionen af varme for forskellige dyregrupper.

Tabel 1. Oversigt over varmeproducerende enheder (vpe) pr. dyr.

Vægt

Opdræt (pr. dyr)

Malkeko med 20 kg pr. dag 3 mdr. efter løbning

Malkeko med 30 kg pr. dag 3 mdr. efter løbning

300 kg

0,37 vpe

400 kg

0,52 vpe

1,08 vpe

1,38 vpe

500 kg

0,65 vpe

1,16 vpe

1,46 vpe

600 kg

1,24 vpe

1,54 vpe

700 kg

1,32 vpe

1,62 vpe

I følgende eksempel beregnes underdimensioneringen af ventilationsarealet i en stald, pga. dyrenes ydelsesstigning igennem 10 år.

Eksempel:

En 10 år gammel stald, 35m lang (30m ventilationsåbning), 3m drivhøjde (fra kip til midt i ventilationsåbningen i staldvæggen). Stalden er uisoleret, derfor skal der være 2200cm² pr. vpe, 120 malkekøer á 600kg, staldens ventilation er dimensioneret til en produktion på 20kg pr. dag 3 mdr. efter løbning. Men nu 10 år senere er produktionen 30 kg pr. dag 3 mdr. efter løbning.

Dimensioneret ventilationsåbning:
120 køer x 1,24 vpe/dyr = 148,8 vpe x 2200cm² pr. vpe = 327.360cm²

Nuværende behov/krav for ventilationsåbning:
120 køer x 1,54 vpe/dyr = 184,8 vpe x 2200cm² pr. vpe = 406.560cm²

Hvilket svarer til en underdimensionering på ca. 24% af ventilationsåbningen

Konsekvens af varmestress er forhøjet celletal, mindre mælkeydelse og øget risiko for forskellige fordøjelsessygdomme ved køerne.

Der findes flere forskellige løsninger til forbedring af ventilationen, men der skal tages hensyn til den eksisterende ventilationsteknik i den enkelte stald. Det vigtigste er at få forøget ventilationsåbningen i stalden og evt. montere et regulerbart gardin (til brug om vinteren og ved kraftig blæst). Det kan forsøges at afhjælpe varmestress med ventilatorer i stalden, - der findes flere forskellige typer. Disse vil dog ikke have optimal effekt, hvis der ikke kan komme nok luft ud og ind af stalden. Det er staldens størrelse (bredde) og rum størrelse (benhøjde og taghældning) der afgører, hvilken type ventilator der er bedst i den enkelte stald.

Ligeledes findes der som sagt forskellige metoder til at køle stalden/køerne ned på – f. eks. ved hjælp af højtrykskøling, hvor der sprayes meget små vanddråber ud i luften. Disse fordamper og herved sker der er afkøling af luften. En bedre metode for køerne er direkte overbrusning af køerne med rindende vand eller store vanddråber, hvorved fordampningen foregår på køerne og dermed afkøles de (en form for ekstra svedproduktion). Det er vigtigt i begge tilfælde af få bortventileret den ekstra fugtige luft.

DET SKER
01-01-2012 kl. 08:00
Landboforeningen Gefion arranger en tur med KUR, KULTUR og NATUR d. 17. juni til 24. juni 2012
17-01-2012 kl. 10:00
Landboforeningen Gefion gentager successen fra sidste år, hvor flere "gik forgæves" ...
17-01-2012 kl. 10:00

Gefion - Fulbyvej 15 - 4180 Sorø - Tlf: 5786 5000 - Fax: 5786 5001 - Email:   - Se EAN-nr. og CVR-nr.