Red vinterkalvene 

Om vinteren dør op til tre gange så mange kalve som om sommeren. Men den højere vinterdødelighed kan undgås med få enkle forholdsregler som højere energitildeling samt et tørt og trækfrit leje.

Kalvedødeligheden er relativt lav i sommerperioden, men stiger drastisk vintermånederne. Det mønster gentager sig år efter år. Kulde i sig selv tager ikke livet af kalvene, men afkøling øger risikoen for sygdom. Afkølingen må ikke ske. Altså skal det undgås at kalvene bliver kolde fordi de enten er våde, fordi de mangler tilstrækkeligt med tørt strøelse til at putte sig i, eller fordi de mangler energi. Derfor er det forholdsvis enkelt at forebygge sygdom og dermed sænke dødeligheden i vinterperioden.

Råmælk er vigtigst
Rigeligt med god råmælk hurtigt efter fødslen er fortsat det mest effektive middel til at sikre overlevelseskraft hos kalvene. Energiindholdet i råmælk er væsentligt højere end i almindelig sødmælk, og derfor er råmælken perfekt brændstof til kalvens egen varmeproduktion, som der netop stilles store krav til i kulden.

Godt foder og nok foder
Udover den livsvigtige råmælk er mængden og kvaliteten af den mælk og det foder, der tildeles i den efterfølgende periode vigtig for kalvens evne til at holde varmen og bevare en fornuftig tilvækst. Husk på, at energiindholdet i sødmælk er væsentligt højere end i erstatningsprodukter. Kalven der fra starten får god ren mælk, kan sagtens drikke 4-5 l. mælk/fodring (stor race) og 3-4 l. mælk/fodring (jersey). Kalve der kun får 1,5-2 l. mælk/fodring underforsynes med energi!!

Klipning reducerer risikoen for sygdom
Store svingninger i temperaturen udgør en alvorlig udfordring; koldt vejrkræver pels, mens varmt vejr giver svendende kalvene. Klip kalvene to baner over ryggen med klippemaskinen – det er nok. Brug af kalvedækkener kan være en hjælp til at minimere varmetab hos kalve, der opstaldes udendørs i hytter eller under halvtag, i særligt kolde perioder.

Vintertips til den nyfødte kalv

  • Lad koen slikke den nyfødte kalv tør eller tør den manuelt eller i en ”kalvekuvøse” inden den placeres i enkeltboks.
  • Giv ekstra strøelse (hel halm) – strø dagligt!
  • Tildel minimum ½-1 liter ekstra sødmælk dagligt. Hvis du bruger mælkeerstatning, skal mængden øges yderligere.
  • Giv 4 - 6 liter råmælk af god kvalitet – tjek med kolostrumeter, temperatur 40° C – max. fire timer fra fødsel.
DET SKER
Seniorklub Jyderup
22-05-2012 kl. 10:00
Hos Kragerup Gods, Kragerupgårdsvej 33, 4291 Ruds Vedby
24-05-2012 kl. 18:30
Seniorklubben Borup
29. - 31-05-2012 kl. 08:00

Gefion - Fulbyvej 15 - 4180 Sorø - Tlf: 5786 5000 - Fax: 5786 5001 - Email:   - Se EAN-nr. og CVR-nr.