Østlige Øers Landboforeninger (ØØL) er en erhvervspolitisk overbygning for medlemsforeningerne, de lokale landboforeninger.
ØØL’s medlemsforeninger er:
Dansk Landbrug Sydhavsøerne
Landboforeningen Gefion
Odsherreds Landboforening
Syd-Østsjællands Landboforening og
Øernes Landøkonomiske Selskab.
Foreningerne har tilsammen knapt 5000 medlemmer, der er bosat og driver landbrug i det område,
som i store træk er sammenfaldende med den nuværende Region Sjælland.
Endvidere driver ØØL i interessentskab med Sjællandske Familielandbrug Roskilde Dyrskue
Arbejdsgrundlag og organisering
Den erhvervspolitiske indsats i ØØL besluttes løbende idet årsmødet, de enkelte foreninger ved formændene, kommunenetværker, de regionale fagudvalg m.fl. forelægger forslag til opgaver og indsatsområder for bestyrelsen til prioritering og beslutning. Ved behov etableres ad hoc-grupper til at tage sig af konkrete indsatsområder og udredningsarbejder.
Mission
ØØL er foreningernes politiske overbygning og skal skabe rammer for og dække behovet for den fælles erhvervspolitiske indsats.
ØØL løser opgaver af især erhvervspolitisk og koordinerende karakter sammen med og for medlemsforeningerne. Det politiske arbejde tager sit udgangspunkt i ”det der knytter os sammen på Østlige Øer”.
ØØL vil sikre sig indflydelse på erhvervspolitiske o.a. relevante forhold, der vedrører landbruget gennem løbende kontakt og dialog, hvor ØØL initierer og deltager i samarbejder og leverer med- og modspil til især offentlige initiativer.
Vision
ØØL medvirker til, at det er attraktivt, både at udvikle landbrugserhvervet og at bosætte sig på landet, så vi kan udvikle og fastholde levende og aktive og økonomisk bæredygtige landdistrikter.
ØØL’s opgaver udføres gennem regionssekretariatet med sekretariatschef Charlotte Frimer Petersen.
Kontakt
Østlige Øers Landboforeninger
Fulbyvej 15
4180 Sorø
Tlf. 70 26 62 00
Charlotte Frimer Petersen, tlf. 40 99 47 33, e-mail: cfp@ostligeoer.dk