Betaling af restskat 2011 

Af økonomikonsulent Peter Larsen

Hvis det forventes at der er betalt for lidt i skat for 2011, bør det overvejes, om der skal indbetales et beløb til SKAT nu. Jo før skatten betales, jo mindre bliver tillægget på restskatten.

Den rente, der skal betales på restskat fra 1. januar og indtil 1. juli, kaldes en dag-til-dag rente. For 2011 er renten fastsat til 3,4 procent.

Eksempel på beregning af renten:

Skønnet restskat for eksempel til kr. 50.000,-, og der indbetales den 20. januar, så kan renten beregnes således:

Kr. 50.000,- x 3,4 pct. X 20 dage / 365 dage = kr. 93,-

Hvis der ikke gøres noget, og restskatten bliver på kr. 50.000,-, vil der ske det, at kr. 18.300,- vil bliver indregnet i forskudsskatten for 2013 og resten kr. 31.700,- + procenttillæg betales i efteråret.

Eksempel på restskat efter 1. juli:

Restskat kr. 50.000,- + procenttillæg på 5,4 % i alt kr. 52.700,-.
Kr. 18.300,- indregnes i 2013 og kr. 34.400,- opkræves i efteråret.

Betaling af restskat, se i din skattemappe: 

  • Gå ind under Betalingsinformation
  • Vælg linket Frivillig betaling af restskat
  • Vælg det indkomstår, restskatten vedrører
  • Indtast datoen for den dag du vil betale restskatten, samt det beløb du vil indbetale
  • Renten bliver herefter beregnet
  • Beløbet til betaling bliver vist, både specificeret i restskat og rente og som et samlet beløb
  • Herefter kan du gå direkte videre til betaling
DET SKER
Seniorklub Jyderup
22-05-2012 kl. 10:00
Hos Kragerup Gods, Kragerupgårdsvej 33, 4291 Ruds Vedby
24-05-2012 kl. 18:30
Seniorklubben Borup
29. - 31-05-2012 kl. 08:00

Gefion - Fulbyvej 15 - 4180 Sorø - Tlf: 5786 5000 - Fax: 5786 5001 - Email:   - Se EAN-nr. og CVR-nr.