Af økonomikonsulent Claus Clausen, Gefion
Så nærmer vi os afslutningen af endnu et år.
2011 har på mange måder været et specielt år. Året startede med en lang og streng vinter, der var rigtig hård ved vinterafgrøderne, efterfulgt af et nogenlunde normalt forår, som derefter blev efterfulgt af en helt ekstrem våd høst- og efterårssæson, for nu tilsyneladende at blive efterfulgt af den tørreste novem-ber måned i mands minde.
Noget er dog uforanderligt i 2011 – og det er pensionsopsparingsmulighederne.
Der kan fortsat fratrækkes:
1. 46.000 kr. i kapitalpension.
Beløbet på 46.000 kr. er omfattet af såvel egne indskud på en kapitalpension, som evt.
arbejdsgiverbetalt kapitalpension.
Hvis man ved et uheld kommer til at indskyde over 46.000 kr. på kapitalpensionsordninger,
kan man dog efterfølgende reparere dette, så man ikke bliver dobbelt-beskattet af det for
meget indskudte beløb på en kapitalpensionsordning.
2. 100.000 kr. i ratepension/ophørende livrente
Beløbet på 100.000 kr. er omfattet af såvel egne indskud på en ratepensionsordning/ophør-
ende livrente, som evt. arbejdsgiverbetalt ratepension/ophørende livrente.
Hvis man ved et uheld kommer til at indskyde over 100.000 kr. på ratepensionsordninger/
ophørende livrente kan man dog efterfølgende reparere dette, så man ikke bliver dobbelt-
beskattet af det for meget indskudte beløb på en ratepensions-ordning/ophørende livrente.
Der gælder en samlet 100.000 kr. grænse for ratepensionsordninger og ophørende livrenter.
3. 30 % af erhvervsoverskuddet på en 30 % ordning.
Erhvervsoverskuddet defineres som resultatet af den selvstændige virksomhed efter
afskrivninger, MEN før renterne.
Hvis man kommer til at indskyde mere end 30 % af erhvervsoverskuddet på en 30 %
ordning, kan man efterfølgende reparere dette, så man ikke bliver dobbeltbeskattet af det
for meget indskudte beløb på 30 % ordningen.
30 % ordningen skal enten være en ophørende livrente eller en ratepensionsordning.
100.000 kr. grænsen for egne indskud på den almindelige ratepension under punkt 2 og 30
% af erhvervsoverskuddet kan/må ikke lægges sammen.
30 % ordningen bliver derimod ikke begrænset af arbejdsgiverbetalt ratepension
/ophørende livrente.
En arbejdsgiver kan således indskydes indtil 100.000 kr. på en arbejdsgiverbetalt ordning
samtidig med at man selv indskyder og fratrækker 30 % af erhvervsover-skuddet på en 30
% ordning.
Hvis erhvervsoverskuddet berettiger til et fradrag på f.eks. 120.000 kr. er det det maksimale
beløb man selv(eget indskud) kan fratrækkes i ratepension/ophørende livrente.
Hvis erhvervsoverskuddet kun berettiger til et fradrag på f.eks. 75.000 kr. kan man dog selv
(eget indskud) fratrækkes indtil 100.000 kr.
4. Ubegrænset på en livsvarig livrente.
For at få et fradrag på over 46.000 kr. pr. år (opfyldningsgrænsen) skal der dog indgås en
bindende kontrakt hvor man hvert år forpligter sig til at indskyde det aftalte beløb. (f.eks.
150.000 kr. pr. år.)
Alternativt kan der foretages et engangsindskud på f.eks. 1.500.000 kr. hvor fradraget deles
ud over 10 år med 150.000 kr. pr. år.
Indskuddet, eller den skriftlige aftale om indskud, på de forskellige pensionsordninger skal være foretaget/foreligge inden udgangen af 2011 for at give fradrag i 2011.
Da det administrativt er lidt bøvlet at skulle reparere på for meget betalte pensionsordninger, er det en god ide at dobbelttjekke om man nu ikke overstiger grænserne på hhv.
46.000 kr. for kapitalpensionen,
100.000 kr. for ratepensionen og den ophørende livrente,
30 % af erhvervsoverskuddet.
Fortsætter den pensionsmæssige uforanderlighed så i 2012? – formentlig ikke.
I forbindelse med finanslovsforhandlingerne ser det ud til at det maksimale fradrag til ratepensionsordninger/ophørende livrenter bliver 55.000 kr. pr. år.
Så hvis man har 100.000 kr. der brænder i lommen for at blive indsat på en ratepensionsordning
/ophørende livrenter, er det nok en god ide at gøre det inden den 31/12 2011, da indskudsgrænsen formentlig kun vil være 55.000 kr. i 2012.